Himlen er ikke blå
Tekst og musik: Helena Ljunggren
himlen er ikke blå, den er sort, sort der er så meget mere, end man kan se livet er ikke langt, det er kort, kort så’ der ikke mere ved det en gang for længe siden, så ku’ man ofte se sted på Mikkel Bryggersgade en mand, som sad på en cafe i nederdel af guldbrokade det var for længe siden, men føles som i går den sidste gang, hans navn blev skrevet en sten på Sundby Kirkegård fortæller, netop han har levet de mennesker, der kommer og sørger ved hans sten forsagede han mest i live de fleste opdaged’ for sent den svane, han var ved at blive himlen er ikke blå, den er sort, sort der er så meget mere, end man kan se livet er ikke langt, det er kort, kort så’ der ikke mere ved det og jeg svømmer stadig i savnets dybe hav hvor minderne er mast til krummer jeg drysser guldstøv på hans grav hvor blomster gror, og bier summer jeg væltede den sten, hvor hans navn med guldskrift står jeg gjord’ det, i en drøm om natten et sted på Sundby Kirkegård jeg håber, at han har forladt den jeg håber, han igen spadserer gennem byen i guld og Louboutin stiletter et sofistikeret drømmesyn som lyser op i mørke nætter himlen er ikke blå, den er sort, sort der er så meget mere, end man kan se livet er ikke langt, det er kort, kort så’ der ikke mere ved det