Vil I have besøg af Lille Krokodille?

En dramatisering af to af Birde Poulsens Lille Krokodille-bøger med sange af Helena Ljunggren.
Aldersgruppe: 2-6 år

Forestillingen er målrettet dagtilbud, børnebiblioteker, kulturhuse, mv.

Underholdningen varer i alt 50 min. Første del består af to små forestillinger, udført med sjove hånddukker og rekvisitter. Undervejs i forestillingen bliver børn og voksne inddraget i sange og fagter. Til sidst får børnene mulighed for at farvelægge deres egen Lille Krokodille-tegning. Målet er at stimulere interessen for billedbøger ved hjælp af dramatisering, aktiv deltagelse, sange, bevægelser og tegning.
Der er mulighed for at få forestillingen finansieret via Statens Kunstfond under “Levende litteraturmøder for børn og unge”. Ansøgningsfristen er d. 15. august 2023.


Udtalelser:
Sara Meizner, Greve Bibliotek: ”Tusinde tak for en forrygende oplæsning. Det var så fint! Og skøn sang – jeg håber sådan, at det er noget der kommer videre end til Greve bibliotek. I må på landevejene med jeres Krokodille! Det var virkelig godt. Det kan være svært at fange vuggestuebørn – og det gjorde I super godt.”
Ellen Quistgaard, Børnebibliotekar, Egedal Kommune: ”Tak for god underholdning i lørdags. Det var en fornøjelse at opleve. Det er et godt koncept, Helena og dig har lavet for at formidle dine bøger. Jeg er sikker på at du kommer til at høre fra os igen.”
For nærmere information, kontakt:
Birde Poulsen, tlf. 22 41 76 71
Helena Ljunggren, tlf. 31 31 42 03